Byrådet i Aarhus vedtager ny skolestruktur

Aarhus Byråd har i dag vedtaget forslaget til ny skolestruktur i Aarhus Kommune. Med beslutningen imødekommer byrådet et bredt byrådsflertals krav om at spare på skolestrukturen i Aarhus ved at lukke to-fire skoler og derved spare på ledelse og administration.

Beslutningen medfører blandt andet, at Kolt Skole og Vejlby Skole lukker og fusionerer med henholdsvis Hasselager Skole og Jellebakkeskolen. Samtidig vil Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen i fremtiden udgøre et samlet skoledistrikt, ligesom dagtilbud, fritidstilbud og SFO-tilbud samles på skoler.

Rådmand for Børn og Unge, Kristian Würtz, er tilfreds med beslutningen.

- Byrådets vedtagelse giver skolerne ro, så de kan målrette planlægningen af det kommende skoleår. En ny skolestruktur betyder selvsagt forandringer for medarbejdere, forældre, ledere og elever, det kan ikke undgås. Med beslutningen er der skabt godt fundament for den videre dialog og samarbejde, som ændringerne i skolestrukturen fører med sig på de berørte skoler, siger Kristian Würtz.

Kristian Würtz påpeger, at den kommende tid handler om at få skabt en god overgang til de nye tider.

Dagens Gossip

Dagens TV