Byrådsmedlemmer trues: Jeg har et jagtgevær og ved hvor du bor

Knap hver tredje lokalpolitiker i Kolding Kommune har oplevet trusler og chikane i hvervet som byrådspolitiker, skriver Lokalavisen Kolding.

Avisen har spurgt 25 af de 31 byrådsmedlemmer om de har været udsat for trusler eller chikane. Og her er svaret, at 10 lokalpolitikere har været udsat for trusler på livet, mærkværdige forsendelser i postkassen, spytklatter og verbale overgreb.

Læs også: Øjebæ i Vonsild rives ned

Gruppeformand for SF, Lis Ravn Ebbesen, har haft en af de mere alvorlige oplevelser:

- Jeg blev truet med at vedkommende havde et jagtgevær derhjemme, og at hvis han ikke fik sin vilje vidste han, hvor jeg boede. Det er omkring 15 år siden, da jeg var socialudvalgsformand, fortæller Lis Ravn Ebbesen til lokalavisen.dk.

Bliv ven med Dagens Kolding på facebook - Altid gratis nyheder

Ifølge lokalavisen.dk sker de fleste trusler over telefonen eller via mail. Andre er dog også blevet chikaneret på bopælen – blandt andet Dansk Folkepartis Søren Rasmussen:

- En eller anden bestilte de mærkeligste ting til mig. Det var rejser, grus, metalrør, flagstang, elektronik og meget andet, som blev leveret til min privatadresse. Det var meget irriterende men ophørte efter cirka seks måneder, fortæller Søren Rasmussen.

Læs også: Kolding og Falck underskriver i 32 meters højde

Ingen af byrådspolitikerne har genovervejet sin rolle som lokalpolitiker på grund af chikanen.

Dagens Gossip