Calvin Klein-model: Jeg er IKKE ‘plus-size’

Skrevet af Ninna Andreasen

12/11/2014

Dagens topnyheder

I et interview med Elle sagde den ny model for Calvin Klein, Myla Dalbesio, at hun er den største model, modeskaberen har i stald. 

Det har vakt røre på det ganske internet. Hun er nemlig en størrelse 40 og bliver i modemagasinet beskrevet som en “plus-size”-model.

Men det har fået folk op af stolene, skriver Buzzfeed

I interviewet med Elle siger modellen, at hun ikke er tynd nok til at være blandt de tynde modeller og ikke stor nok til at være med de store modeller.

“Det er ret forvirrende, for jeg er en større pige. Jeg er ikke den største på markedet, men jeg er helt klart større end alle de andre piger, Calvin Klein nogensinde har arbejdet med, så det er lidt skræmmende,” siger hun.

Elle tweetede derefter ud, at hun var “plus-size-model”.

Myla Dalbesio har siden sagt, at hun ikke er blevet hyret som stor model af Calvin Klein. Hun er dog glad for, at det har åbnet for en diskussion om kvindekroppen.

“Sand kropsdiversitet handler ikke om at begynde ved størrelse 34 og 36 og så springe op til en størrelse 46. Der er en middelvej,” siger modellen.

Se flere billeder af hende nedenfor.

The newest plus-size modeling star on why her body isn't a trend: http://t.co/TimRHJUvR9 pic.twitter.com/1VhzcSzTDq

— ELLE Magazine (US) (@ELLEmagazine) 7. november 2014