Cambodia revurderer antallet af ofre efter kollaps

Torsdag middag oplyser regeringen, at tre personer er blevet dræbt, og at de omkring 50 personer, der var i bygningen, er reddet ud. Seks af dem har pådraget sig skader. Det oplyser Cambodias socialminister, Ith Sam Heng.

Han lover samtidig, at kollapset vil have konsekvenser for de personer, der måtte være ansvarlige.

»Vi vil efterforske sagen, og vi vil tage de nødvendige skridt mod de personer, der er involveret,« siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Skofabrikken er ejet af Taiwan-selskabet Wing Star Co Ltd., der har cirka 7.000 ansatte, hvoraf 100 arbejdede i den kollapsede bygning.

En Reuters-journalist så sko af mærket Asics spredt ud over området uden for skofabrikken. Og en talskvinde for den japanske producent af sportstøj og løbesko bekræfter over for Reuters, at Asics får lavet sko på fabrikken i Cambodia.

»Vores bønner går ud til familierne til dem, der er døde,« siger den unavngivne talskvinde.

Dagens Gossip