Cameron-afløser senest 2. september

Skrevet af admin

27/06/2016

Dagens topnyheder

Ledelsen i Storbritanniens konservative parti anbefaler, at kandidaterne til at afløse premierminister David Cameron skal melde sig senest torsdag ved middagstid.

Kandidaterne skal indlede deres politiske kampagner i næste uge.

Senest 2. september skal Camerons efterfølger være udpeget, lyder det i den tidsplan, som den konservative ledelse fremlagde mandag.

- Vi anbefaler, at processen med at vælge en ny leder af Det Konservative Parti bør begynde næste uge og slutte senest fredag 2. september, siger Graham Brady, som er en del af partiledelsen.

Han tilføjer, at det er muligt, at Camerons afløser vil blive fundet før denne dato.

/ritzau/Reuters