Der har været varmet op til det længe. Men torsdag udkæmpes det første store slag om de reformer af EU-samarbejdet, der skal gøde jorden før briternes folkeafstemning om ja eller nej til at blive i EU.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, skal torsdag aften på EU-topmødet i Bruxelles have den første direkte diskussion ansigt til ansigt med de 27 andre EU-ledere om sine krav til reformer af EU-samarbejdet.
Cameron har stillet fire reformkrav, som han vil have EU til at levere en aftale om, hvis han skal anbefale et ja ved folkeafstemningen, som han har lovet briterne senest i 2017.
- Hvis vi kan, er jeg parat til at føre kampagne med hjerte og sjæl for, at Storbritannien skal fortsætte som medlem af et reformeret EU, har Cameron skrevet i et brev til EU-præsident Donald Tusk.
Torsdagens diskussion skal efter planen bane vej for, at der kan indgås en aftale på et EU-topmøde 18. og 19. februar i Bruxelles.
- Der står så meget på spil, at vi ikke kan undgå en seriøs debat uden tabuer, skriver Tusk i sin invitation til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre EU-ledere.
For at sikre, at reformerne ikke bagefter kan rulles tilbage, vil David Cameron have ændret EU-traktaten, men det afviser Danmark og andre EU-lande blankt.
Størst ballade er der på forhånd om David Camerons krav om, at EU-borgere, der kommer til Storbritannien fra andre medlemslande, først kan opnå britiske velfærdsydelser efter fire år.
Det vil ifølge EU-traktaten være ulovlig diskrimination, lyder advarslerne på forhånd.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, sagde onsdag i Forbundsdagen, at hun på den ene side ønsker en aftale med David Cameron. Men på den anden side skal der ikke sås tvivl om de vigtigste resultater af europæisk integration.
- Især ikke principperne om fri bevægelighed og ikke-diskrimination af europæiske borgere. De principper er ikke til debat, sagde Merkel.
Til gengæld er der mere velvilje over for de britiske krav om at sikre, at landene uden for eurozonen ikke diskrimineres, at forbedre EU's indre marked yderligere til gavn for konkurrenceevnen og at styrke EU-landenes nationale suverænitet.
EU-lederne begynder torsdag eftermiddag topmødet med at diskutere flygtninge- og migrationskrisen og gøre status på alle EU's forsøg på at bremse tilstrømningen.
- Vores mål er klart: Vi må genvinde kontrollen over vores ydre grænser for at bremse migrationsstrømmen og redde Schengen, skriver Tusk i sin invitation til topmødet.
EU-lederne skal torsdag diskutere et udspil fra EU-Kommissionen om en ny fælles europæisk grænse- og kystvagt, der kan stille med op til 1500 mand ved enhver ydre grænse på højst tre dage, hvis det brænder på.
Grænsevagterne skal i givet fald også kunne indsættes imod et medlemslands vilje, lyder den mest kontroversielle del af forslaget.
I timerne før selve topmødet vil otte EU-ledere med Merkel i spidsen møde den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu.
På mødet skal de diskutere genbosættelse af syriske flygtninge fra Tyrkiet til EU til gengæld for mere tyrkisk samarbejde om at bremse menneskestrømmen.
Ifølge tysk presse tales der blandt denne "koalition af villige" om at genbosætte 400.000 syrere i EU. Men den østrigske kansler, Werner Faymann, har sagt, at det handler om mellem 40.000 og 50.000.
/ritzau/
