Camilla blev ikke grebet, da hun fik en depression: “Jeg kom ikke engang ud at samle skrald”

Ensomhed, selvhad, negative tanker og manglende livsglæde. Det er følelser, tusindvis af danskere må gennemleve. De lider af den usynlige sygdom depression.

For Camilla Maria Andersen startede depressionen, da hun var gravid med sin anden søn.

- Jeg var til en almindelig lægekonsultation, hvor jeg kom til at sidde og græde. Jeg tænkte, at det nok bare var hormoner, fortæller Camilla Maria Andersen, som i dag har en depression på syvende år, til Dagens.dk.

Da Camilla kom hjem fra konsultationen, gik det op for hende, hvor ofte hun havde det skidt. Hun ringede igen til lægen, der udskrev noget medicin mod depression til hende. Samme læge mente ikke, at Camilla var klar til at søge ind på en uddannelse efter graviditeten. Hun burde søge om førtidspension, lød rådet.

- Jeg var 23 år gammel, så det havde jeg ikke lyst til. Jeg endte med at søge ind på Handelskolen og tage en HD-uddannelse, som jeg gjorde færdig med gode karakterer, siger Camilla Maria Andersen.

Hun kæmpede dog stadig med depressionen, da hun blev færdig som 25-årig og skulle finde plads som voksenelev. Der var ingen pladser at få, og hun endte med at blive sendt hjem på kontanthjælp.

- Der gik halvandet år med to sagsbehandlere, som ikke sendte mig på hverken uddannelse eller kurser. Jeg prøvede at komme ind på et lønnet aktiveringskursus i et fitnesscenter, fordi jeg ved, at depression og motion hænger lidt sammen. Men sagsbehandleren sendte mig ikke videre. Når man har en depression, så kan de små ting være uoverskuelige, men her var det mig, der skulle rykke dem og ikke omvendt. Det var svært, når man ikke havde overskuddet til at kæmpe, uddyber hun.

Hun er langt fra den eneste, der kæmper med sygdommen.

Læs også: 8 ting kun personer med depression forstår

En folkesygdom
Depression er den meste udbredte psykiske lidelse i Danmark. Konsekvenserne af sygdommen er dermed omfattende ifølge Sundhedsstyrelsens nye rapport "Sygdomsbyrden i Danmark".

Her står, at mere end 81.000 danskere lever med en alvorlig depression. Dertil hører høje skyggetal for mildere depressioner og for dem, hvis sygdom ikke er blevet opdaget endnu, fordi de fx ikke tør tale om deres problem med lægen.

Mellem 17 og 18 procent af alle danskere vil opleve at få en depression i løbet af deres liv, ifølge Depressionsforeningen.

“Jeg kom ikke engang ud at samle skrald”
Camilla Maria Andersen mener, at hendes lange forløb skyldes en blanding af sjusk fra sagsbehandlernes side og en manglende viden om, hvordan man håndterer depressioner både fra lægens og fra jobcenterets side.

- Det gjorde ikkke noget godt for min depression, at jobcenteret lod mig gå hjemme. Jeg kom ikke engang ud at samle skrald. Jeg bliver sindssyg af at gå hjemme, så jeg ville faktisk hellere have været ude at samle skrald, siger hun og uddyber:

- Samfundsmæssigt har det kostet meget mere at have mig gående hjemme, end det ville have, hvis de havde sendt mig videre på en uddannelse eller et kursus. Depressionen blev værre af at gå hjemme, og nu er jeg slet ikke klar til et fuldtidsjob. Det mener jeg, at jeg var for nogle år siden, men da blev jeg ikke hjulpet videre.

- Mht. til lægen, så bad jeg til sidst selv om at få en psykiater, det kunne hjælpe med nogle redskaber til at håndtere min sygdom. Det var ikke et problem at få, da jeg bad om det, men hvorfor skal jeg selv bede om det først i sådan en situation?, spørger hun.

Camilla har nu fået ny læge, der har sendt hende på mindfulness-kursus, og som har givet hende en diagnose som kronisk depressiv.

Vi kunne spare milliarder af kroner – og en del besvær
Udover de menneskelige omkostninger, løber de årlige udgifter for samfundet op i 1.2 milliarder kroner til behandling og pleje af sygdommen samt 3.1 milliarder kroner på grund af tabt produktion, ifølge Sundhedsstyrelsen.

Med den rette indsats burde de økonomiske omkostninger dog kunne mindskes markant, mener formanden for Depressionsforeningen, Generalsekretær Kasper Tingkær:

- Vi er overbeviste om, at vi kan tæt på halvere omkostningerne til depression ved blandt andet at sætte ind over for sygdommen tidligere i forløbet, siger han.

I 2004 anslog ‘European Brain Council’, at depressioner årligt kostede det danske samfund 10,6 milliarder kroner.

Men med tidlig opsporing, bedre diagnosticering, bedre behandling og opfølgning samt et øget fokus på sygdomshåndtering i hverdagen, ville det beløb kunne halveres, slår Kasper Tingkær fast.

- Vi kan ikke afskaffe depression helt, og det vil altid koste samfundet noget, men de nævnte tiltag ville nedbringe udgifterne til sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste, produktivitet og overførselsindkomster kraftigt. Disse omkostninger er op til fem gange så store som udgifterne til behandling, siger Kasper Tingkær.

Læs også: Ny medicin kan fjerne depression på blot ét døgn

Professor vil starte indsatsen mod depression i børnehaven
Kasper Tingkær bakker dermed op om professor Arne Holte, der er vicedirektør ved Folkhelseinstituttet i Norge.

Arne Holte udtalte for nyligt i samme tråd, at vores naboland kan halvere sine udgifter til depression, hvis indsatsen og især forebyggelsen målrettes bedre mod fx gravide kvinder og deres familier.

Han peger i et interview med mediet NRK på nogle resultater fra tidligere forskning, der viser, at børnehaver af høj kvalitet kan være med til at beskytte mod depression i familier, der er økonomisk dårligt stillet, og hvor økonomien bliver dårligere i en given periode. Dermed kan indsatsen mod den psykiske sygdom starte allerede via børnehaven.

Fem trin kan gøre en forskel
Generalsektretær i Depressionsforeningen, Kasper Tingkær peger på fem forebyggende indsatssteder, der kan være med til at halvere omkostningerne ved depressioner i Danmark.

Alle fem trin hører de til en indsats, der vægter tidlig opsporing af sygdommen, hvilket fx Camilla Maria Andersen mener, hun ville have haft gavn af:

1) Screening af risikogrupper skal forbedres
Gravide og deres partnere er i en risikogruppe for at udvikle fødselsdepressioner. Ældre er en anden risikogruppe, der skal bedre fokus på – jo ældre, man bliver, jo større er risikoen for at få en depression. Andre risikogrupper tæller fysisk syge. Risikoen for at udvikle en depression er fx forøget, hvis man fejler en kræftsygdom eller en anden alvorlig fysisk sygdom.
Screening handler dermed om, at man får ’fanget’ og håndteret sygdommen hos flest mulige, før depressionen udvikler sig. De fleste mennesker i disse kategorier er i jævnlig kontakt med deres læge.

2) Mental helse på skoleskemaet
Når nu sundhed er på skoleskemaet, så er det en god ide at lægge det mentale til. Hvordan ser man fx angst? Eller en depression? Lærerne skal blive bedre til at se sygdommen, og eleverne skal have den rette viden, så børn får et naturligt forhold til mental sygdom. Hvis man underviser børn helt fra de er små af, så bliver det også nemmere at modvirke psykiske sygdomme som depression senere i livet.

3) Arbejdspladsen
Der mangler en kulturændring på de fleste arbejdspladser. De færreste tør sige, at de har en depression, fordi det er tabubelagt. Dermed bliver det noget, man går og gemmer på, og så sygemelder den depressive sig med andre ting, hvilket gør det svært for lederen at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt – fx give personen et kontor for sig selv eller lave nogle bestemte typer opgaver i den periode, hvor den ansatte har det skidt.

4) Pårørende skal bryde tabuet
Vi skal kigge vores nærmeste i øjnene og turde tage snakken, hvis vi mistænker, at der er noget galt - vis personen trækker sig fra sociale sammenhænge, isolerer sig, er vedvarende trist eller energiforladt eller endda udtrykker ønske om at dø. Det er ikke farligt at tage snakken. Det er farligt at lade være, pointerer Kasper Tingkær.

5) Jobcentre
Mænd, der mister deres job i slutningen af 50’erne er især i risiko for at begå selvmord som følge af en depression. Kan en sagsbehandler fx spotte en begyndende depression, får man mulighed for at sætte ind tidligere og dermed modvirke sygdommen.

FAKTA:

Kilde: Sygdomsbyrden i Danmark

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

Dagens Gossip

Dagens TV