Camilla fra 'De unge mødre' venter barn nummer otte

27-årige Camilla Petersen, der er mor til syv, skal ikke lægge babytøjet for langt væk og sætte barnevognen på loftet.

'Den unge mor' venter sig nemlig sit ottende barn, som bliver hendes andet med sin nye kæreste.

- Vi venter vores andet barn, og vi glæder os helt ubeskriveligt, siger en glad Camilla Petersen til Realityportalen.dk og fortæller, at hun sammen med kæresten, der også er far til hendes syvende barn, netop er flyttet i hus i Sorø.

Læs også: Mor og far undrede sig over 13-årig datter fik utallige nye "venner": Årsagen fik dem til at ringe til politiet

De seks andre børn har hun med sin eksmand Benjamin, og det har ikke været lige let for den 27-årige at være mor til så mange børn.

Hun har tidligere fortalt Ude og Hjemme, at hun blev tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling med en 'belastningsreaktion', da hun og Benjamin gik fra hinanden bare en måned efter deres sjette barn kom til verden.

Men nu er Camilla Petersen endnu engang klar til at være bybagt mor med sin nye kæreste, selvom hun stadig kæmper for at komme til at se sine seks andre børn noget mere, da de bor hos deres far.

Dagens Gossip