Camilla og Jesper greb ind: Bakkens vagter sparkede liggende mand tre gange i hovdet

En hyggelig familietur på Bakken for familien Larsen, blev pludselig forvandlet til en voldsom og ubehagelig oplevelse, da de overværede hvordan Bakkens vagter tæskede en mand, der lå ned på jorden. 

Lidt efter kl. 22 opstod der ballade ved beværtningen Ølgod, hvor to vagter løb efter en beruset mand. Da de fangede ham, blev han lagt ned på jorden, hvor hans arme blev vredet om på ryggen. 

Herefter kom en indehaver af en bod løbende, og så begyndte det tre i fællesskab at tæske manden. 

- En vagt holder manden, mens de andre slår og sparker. Vi så han blev sparket tre gange i hovedet, mens han havde armene omme på ryggen, siger Camilla Larsen til Lokalavisen.dk.

Camilla og hendes mand Jesper gik hen for at stoppe den voldelige behandling, men de tre medarbejdere på Bakken var helt oppe at køre.

- De er helt vilde, både vagterne og stadeholderen. Ham, det gik ud over, gør i forste omgang modstand, men da vi kommer derover, ligger han helt stille og bløder ud af det ene øre og den modsatte tinding, siger den chokerede mor til to, der finder vagternes opførsel utilstedelig. ,

- De stod og sparkede en mand i tindingen – han kunne jo være død af det, siger hun til Lokalavisen.dk

Parrets børn var i en forlystelse, mens epsioden stod på, og efterfølgende forsøgte de at beskytte børnene, men det var svært, fordi der var så meget blod på asfalten. 

- Da vores børn kommer ned fra deres forlystelse, må vi sende dem videre, da det på ingen måde er noget de skal overvære. Det er rigtig svært at forklare, hvorfor vagterne sparker en fastholdt mand i hovedet, siger Jesper Larsen.

- De kunne desværre ikke undgå at se blodet på asfalten og den omtumlede og forslåede mand, der sad op af en bod med hænderne i strips, siger Jesper Larsen.

Parrets 10-årige søn ville hjem med det samme og er også påvirket af episoden i dag.

Ifølge Camilla og Jesper skyldtes det volderlige overfald, at den berusede mand havde været sjofel overfor en ansat. 

Der var flere vidner udover dem selv, der ikke valgte at gribe ind, men parret har nu meldt episoden til politiet, og de er klar til at vidne, hvis det skulle komme til en retssag. 

Lokalavisen.dk har kontaktet Bakken, som nu har undersøgt sagen. Pressemedarbejder Lene Alsgren er dog meget fåmælt.

- Jeg kan bekræfte, at der har været en episode. Vi havde en gæst i aftes, som var meget aggressiv og måtte pacificeres. Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger Lene Alsgren.

Dagens Gossip