Canada udklasser svenskerne

Canada udklassede Sverige. Kort og godt. Det lignede en ydmygelse.

De canadiske NHL-stjerner var bedst i alt og vandt 3-0. Sverige var aldrig med i matchen.

Som Pär Mårts, Tre Kronors svar på Per Bäckman, siger det:

- De kommer alle fra NHL. De møder verdensstjerner hver dag. Det gør vores ikke.

Skal Tre Kronor gøre sig håb om at komme ud af Globen med medalje, knytter håbet sig til dem, der ikke er dukket op i Stockholm endnu, Vancouver-duoen Henrik og Daniel Sedin.

Det blev en mærkelig og bemærkelsesværdig torsdag, hvor vi fik flere beviser på, at de såkaldt små VM-nationer ikke eksisterer med. Sporten.dk tænker ikke kun på Danmark.

Frankrig vandt i Helsingfors over Rusland 2-1 (denne VM-turnerings hidtil største sensation), og Letland slog Slovakiet 5-3 med mål af kaptajnen Lauris Darzins i hver periode.

Dagens Gossip

Dagens TV