Canal Digital-advokat: - Fornuftig afgørelse

Retten i Sønderborg skrev i dag dansk retshistorie, da den idømte Erik Winther et års fængsel (tre måneders ubetinget og ni måneder betinget med en prøvetid på to år) for ulovligt at havde delt kodede tv-signaler med 250 personer, skriver dagens.dk.

Erik Winther er nemlig den første, der blev dømt efter den strenge § 299b, der bedst kan sammenlignes med de tunge paragraffer for tyveri med betydeligt udbytte.

- Det afgørende for os i denne sag har været, at Retten i Sønderborg har dømt efter den strenge paragraf. Vi har intet ønske om, at folk skal i fængsel i lang tid, men at der blev dømt efter den strenge paragraf. Dommen i Sønderborg er et signal om, at retten ser alvorligt på den slags lovovertrædelser.

Det siger en tilfreds advokat David Würgler fra Canal Digital, der er en af de tv-udbydere, Erik Winther fra Skelde ved Sønderborg ulovligt har distribueret signaler fra.

De kunder har Canal Digital og Viasat selvsagt ikke haft indtægter fra.

David Würgler er også direktør i STOP Nordic, der er en organisation, der bl.a. kæmper for at forsvare tv-udbyderne som Canal Digital og Viasat mod bl.a. card sharing som i sagen fra Sønderborg.

STOP Nordic har i forbindelse med sagen haft foretræde for Folketingets retsudvalg og der argumenteret for, at politiet får en speciel ”task force” til netop sager som denne.

Argumentet fra STOP var og er, at med en task force kan politiet samle sin ekspertise, så der skal ikke skal startes på bar bund, næste gang der kommer en sag om card sharing.

- ­Det skriger til himlen, hvis politiet ikke får en task force efter dommen i Sønderborg, mener David Würgler i følge dagens.dk.

Dagens Gossip

Dagens TV