Carina-sagen: Syddjurs Kommune beklager forløbet

Skrevet af Elo Christoffersen

03/06/2013

Dagens topnyheder

DR sendte i aften dokumentaren "Pigen der ikke ville dø" om Carina, som efter en hjerneskade på grund af en trafikulykke skulle genoptrænes i Syddjurs Kommune.

Carina blev i juni 2012 modtaget i Syddjurs Kommunes rehabiliteringstilbud for hjerneskadede, et tilbud der omfattede fysisk og kognitiv genoptræning og integrering af et skoletilbud.  Kommunen indhentede desuden velkvalificeret ekstern neuropsykologisk bistand. Undervejs har der været løbende tilpasning af indsatsen.

- Men vi må konstatere, at det ikke lykkedes at opbygge en situation, hvor familien og Carina havde tillid til indsatsen. Det medførte, at Carina i november 2012 flyttede til et genoptræningstilbud uden for kommunen, siger borgmester Kirstine Bille og fortsætter:

- Jeg er selvfølgelig rigtig ked af sagen med Carina. Fra starten lykkedes det åbenbart ikke, at give familien et billede af det sammenhængende tilbud vi havde. Det har vi et medansvar for, og det beklager jeg. Jeg kan derfor godt forstå familiens frustration og usikkerhed. Jeg er dog stadig overbevist om, at vores tilbud er fagligt i orden, og at indledningen til forløbet kunne være blevet godt, hvis vores dialog havde gået anderledes. Vi har nemlig omkring 150 vellykkede forløb om året som viser, at vi kan håndtere området.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Syddjurs Kommune evaluerede løbende Carinas situation, især med hensyn til etableringen af et godt samarbejde omkring Carina. Kommunen ønskede at give optimale vilkår for genoptræningen. Derfor er der i en samlet vurdering af situationen inddraget et tilbud udenfor Syddjurs Kommune for at sikre Carinas udviklingsmuligheder.

- Når vi ser tilbage på sagen nu, står det klart, at der ikke var udsigt til, at familien ville komme til at føle sig trygge i vores tilbud, og vi burde derfor have revurderet Carinas placering noget tidligere. Vi undervurderede nok den betydning for Carinas motivation det var at bo sammen med unge. Det er jeg ked af, fortæller  Kirstine Bille.

Læs også: Sådan går det Carina Melchior i dag

Syddjurs Kommune har ikke tidligere oplevet lignende konflikter i forbindelse med genoptræning af unge hjerneskadede.

Se billederne af Carina Melchior nedenunder....