Carl Holst: Jeg har været en lykkelig forsvarsminister

Skrevet af admin

30/09/2015

Dagens topnyheder

For anden gang på tre måneder var Carl Holst (V) til ministeroverdragelse i Forsvarsministeriet, men onsdagens tur, hvor stafetten skulle gives videre til partifællen Peter Christensen, var formentlig den sværeste for Holst.

Trods sine blot 93 dage som forsvarsminister har Carl Holst dog været lykkelig i jobbet, siger han.

- Man siger, at en ministers lykkeligste tidspunkter er den første og den sidste tur i en ministerbil.

- Sådan har jeg ikke haft det. Jeg har haft en lykketid som forsvarsminister. Og jeg ville ønske, at jeg kun kunne have været forsvarsminister, siger Holst.

Efter en række "møgsager" valgte Holst tirsdag at trække sig som forsvarsminister.

/ritzau/