Carlsberg-ansatte strejkede på grund af Poul Erik: Ikke alle hilste

Skrevet af Lotte Sørensen

24/08/2013

Dagens topnyheder

Bryggeriarbejderne strejkede, fordi den nyansatte tekniker Poul Erik NIelsen ikke var medlem af 3F, ligesom de var. Det førte blandt andet til mangel på fadøl, og det tyndede gevaldigt ud i bryggeriets lager af Coca-Cola og Fanta.

Fredag vendte de tilbage til arbejdet.

- Det er dejligt. Jeg ønsker jo ikke, at nogen skal strejke på grund af mig, siger Poul Erik Nielsen til bt.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Men skønt det godt at se kollegerne igen, var stemningen ikke helt i top.

- Man kan mærke, at stemningen er trykket. Der er nogle, der hilste, og der er nogle, der ikke hilste på mig, siger han.

Poul Erik Nielsen var medlem af 3F, da han arbejdede for Carlsberg i 200 til 2006. Det var nemlig et krav dengang. I starten af august i år blev han ansat igen, men denne gang takkede han nej til medlemskabet. Det mente tapperimedarbejderne var ukollegialt.