Carlsberg tror på væksten i Kina

Den danske bryggerikoncern er verdens fjerdestørste, og sidder på 2,6 procent af ølmarkedet i Kina. Carlsberg sælger både egne mærker og har ejerskab i en stribe kinesiske bryggerier.

Selvom 2,6 ikke lyder som en stor procentdel, er det værd at bide mærke i nationens størrelse. Kinas er verdens største ølmarked, befolkning er tre gange så stor som USAs, og de økonomiske vækstrater medfører, at købekraften stiger hele tiden.

»Med den voksende middelklasse bliver internationale øl mere attraktive,« siger Søren Ravn ifølge nyhedsbureauet.

Udviklingen kan blandt andet ses ved, at Carlsberg oplever, at salgsvæksten er højest inden for de såkaldte premium brands - altså Carlsberg Light og Tuborg. Carlsbergs lokale mærker vokser mindre. Carlsberg-chefen noterer sig ligeledes, at den hastige urbanisering også gør sit til at bedre situationen.

»Det momentum, vi oplevede i første halvår, vil fortsætte i det andet halvår,« siger Jesper Ravn ifølge Bloomberg og tilføjer:

»Efter mange års urbanisering er det blevet nemmere for os at implementere en bred strategi, hvor vi kan satse på de store byer.«

På trods af den pæne organiske vækst er den dog faldet lidt i andet kvartal. Carlsberg-koncernens topchef Jørgen Buhl Rasmussen sagde i slutningen af august i forbindelse med præsentationen af koncernens halvårstal, at det var forventeligt, at væksten svinger lidt fra kvartal til kvartal i et marked som Kina.

Dagens Gossip