CAS har omstødt Fenerbahces udelukkelse

Klubben var ellers blevet udelukket fra at deltage i europæisk fodbold af UEFA på grund af match fixing, men nu melder klubbens bestyrelsesformand, Aziz Yildirim, til klubbens TV-station, at CAS har omstødt kendelsen.

De oplysninger er endnu ikke bekræftet af UEFA, men står Yildirims ord til troende, kan det få betydning for FC Nordsjælland, når der fredag trækkes lod til tredje kvalifikationsrunde i Champions League. Det betyder nemlig, at Fenerbache glider ind som et af de seedede hold, som FCN kan trække og sender græske PAOK Thessaloniki ned som useedet.

Dermed ligner FCN's mulige kommende modstandere følgende hold: Olympique Lyon (Frankrig), Zenit St. Petersburg (Rusland), PSV Eindhoven (Holland), Metalist Kharkiv (Ukraine) og Fenerbache (Tyrkiet).

Dagens Gossip