Catos ejere vil kæmpe videre mod hundeloven efter aflivning

Der bliver snakket og grædt i familien Sabroes hjem i Tisvildeleje. De har i dag sagt farvel til deres tre et halvt år gamle weimaranerhund Cato på politigården i Helsingør, og senere i dag får de dens aflivede krop hjem.

- Vi fik lov til at sige farvel i 20 minutter. Vi fik lov til at tage billeder i et to gange fire meter stort bur. Vi sagde, at vi gerne vile overvære aflivningen, men det fik vi at vide, at vi ikke har ret til, siger moderen i familien, Janne Sabroe, til Dagens.dk.

Læs også: Dyrlæge nægtede at aflive dødsdømt hund

Familien er derfor hjemme igen. De ved ikke, om Cato er blevet aflivet endnu.

Cato bed en hund på en strandtur tilbage i marts, og det er derfor, den er dømt til aflivning. Det skulel være sket i fredags, men det blev først udskudt til tirsdag og senere til i dag.

Kl. 10 tog Janne Sabroe, hendes mand Claus og deres datter Emma afsked med hunden. Udenfor politigården var i omegnen af 75-80 sympatisører mødt op, blandt andre Linse Kessler. De tændte lys, sang sange, og da familien Sabroe kom ud, blev der holdt et minuts stilhed.

Læs også: Linse Kessler til landets dyrlæger: Sig nej til flere aflivninger

De venter nu på at få Catos krop hjem, så den kan blive begravet i haven.

- Jeg synes, det er barskt at gå og vente ikke vide noget. Det er mange timer, siger Janne Sabroe.

Det er især hårdt får datteren Emma, der fylder 17 år på lørdag.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Det går op og ned. På nogle tidspunkter triller tårerne ned af hendes kinder, på andre tidspunkter kan hun godt grine. Men følelserne koger i os alle sammen, siger Janne Sabroe.

Familien havde håbet, at fødevareminister Karen Hækkerup ville have sat alle aflivninger  på standby, fordi hundeloven er ved at blive revideret.

- Men selvom vi har tabt i dag, kæmper vi videre for andre, siger Janne Sabroe.

Se flere billeder af Cato og den hund, den bed i marts herunder.

Dagens Gossip

Dagens TV