Cavendish tager fire på stribe og samlet sejr

Cykelrytteren Mark Cavendish viste fredag endnu engang, at han uden tvivl var bedste mand i feltet, da sidste etape i Tour of Qatar blev kørt.

Omega-Pharma-Quick Steps supersprinter vandt i Doha sin fjerde sejr på stribe, og dermed var der heller ingen tvivl om den samlede sejr.

Cavendish førte løbet forud for sjette og sidste etape, og han kunne efter endnu en succesfuld etapeafslutning lade sig krone som løbets samlede vinder.

En velfortjent samlet sejr, efter imponerede fire etapesejre ud af seks mulige i løbet.

Mark Cavendish overtog undervejs i etapeløbet føringen fra amerikanske Brent Bookwalter, der sluttede som samlet toer i Qatar - 15 sekunder efter briten.

Nummer tre i den samlede stilling blev ligeledes amerikanske Taylor Phinney.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip