Cavendish ville have pointene nulstillet

Det var Jakob Fuglsang skuffet over, da han brugte mange kræfter på at kæmpe sig tilbage, da han blev fanget bag styrt. Spildte kræfter, mente han, når andre kunne trille i mål lang tid efter og få samme tid.

Og han er ikke den eneste, som er utilfreds med arrangørernes beslutning. Mark Cavendish måtte ligesom så mange andre en tur i asfalten og missede finalen. Han undrer sig over, at pointene til den grønne trøje ikke blev neutraliseret, når tidsforskellene gjorde.

- Jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring fra UCI om, hvorfor tiden blev neutraliseret på gårsdagens etape, når pointene ikke blev. Var det kun klassementsrytterne, der blev påvirket, skriver Mark Cavendish på twitter.

Den undren er han ikke alene om. Team Skys Chris Froome svarede Cavendish på twitter.

- Mark Cavendish har en god pointe.

Cavendish har et erklæret mål om at vinde den grønne point-trøje, og efter 1. etape er han allerede bagud i forhold til konkurrenterne.

Marcel Kittel vandt etapen og tog den grønne trøje. Han vandt også den hvide ungdomstrøje og den gule trøje og kører derfor i gult på 2. etape.

Dagens Gossip

Dagens TV