Cavendish vinder 3. etape i Tour de France

Mark Cavendish (Dimension Data) vandt 3. etape i Tour de France, som blev afgjort i en utrolig tæt massespurt, hvor der længe var usikkerhed om vinderen.

Afgørelsen var så svær at se, da Cavendish og André Greipel (Lotto Soudal) kørte så tæt over målstregen, at der gik flere minutter, før vinderen kunne kåres.

Her kunne Mark Cavendish til sidst strække armene i vejret og juble over sin anden etapesejr i dette års Tour de France.

Samtidig nåede briten op på 28 etapesejre i alt i Tour de France, hvilket er det samme, som cykellegenden Bernard Hinault præsterede i sin karriere.

Peter Sagan (Tinkoff) beholder den gule førertrøje, og Mark Cavendish overtager den grønne pointtrøje.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV