CDU mødes med socialdemokrater for at snakke regeringsdannelse

CDU meddelte mandag, at der fredag er arrangeret et møde mellem de to partier, skriver AFP.

Angela Merkel og CDU hev en stor sejr i land ved det tyske valg 22. september. Men trods valgsejren til CDU og det bayerske søsterparti CSU har Merkel ikke fået et absolut flertal i Forbundsdagen, da regeringspartneren, det liberale FDP, i valget røg under spærregrænsen på fem procent.

Dermed har Merkel været nødt til at række hånden ud til socialdemokraterne, der i sidste ude valgte at give partiformand Sigmar Gabriel grønt lys til at foretage indledende sonderinger om en koalition med CDU.

Repræsentanter for CDU, der vandt det tyske valg 22. september, skal ifølge AFP mødes med seks repræsentanter fra SPD klokken 11 fredag, bekræfter CDUs hovedkvarter.

Under Merkels første kanslerperiode fra 2005 til 2009 dannede hendes CDU/CSU-alliance regering med netop SPD. Men regeringssamarbejdet kostede socialdemokraterne millioner af stemmer ved valget i 2009. Det ventes derfor, at SPD vil stille store krav for at støtte Merkel endnu en gang.

Lykkes det ikke Angela Merkel at danne en koalitionsregering, kan præsident Joachim Gauck blive nødt til at udskrive nyvalg.

Dagens Gossip

Dagens TV