Cecilie Hother stopper på DR: Skal tilbage til TV2

Vejrværten Cecilie Hother holdt ikke længe på DR, og nu skifter hun tilbage til TV2.

Cecilie Hother gik fra TV2 i maj 2012, og siden har hun været en fremtrædende vejrvært på DR.

Dengang sagde hun om skiftet fra TV2 til konkurrenten:

- Jeg har haft nogle gode år på TV 2, men nu føles timingen rigtig til at prøve noget nyt. Det bliver både udfordrende og rigtig spændende for mig at prøve kræfter med en ny arbejdsplads og en ny måde at fortælle historier om vejret på, sagde hun.

Det holdt altså blot lidt over et halvt år, og nu er hun tilbage i folden på TV2.

Her skal Cecilie Hother være vært på den nye tv-kanal TV2 Fri.

Det er på programmet FRIHUSET, hvorfra der hver dag skal sendes to timers direkte tv til danskerne. Udsendelserne fra FRIHUSET bliver nogle af kanalens fyrtårnsprogrammer og vil handle om det nære – om hus og have, om dyr og natur, om vejr og om meget mere af det, der optager danskerne i deres fritid, oplyser TV2.

- Jeg elsker nye udfordringer, og med denne er jeg så heldig, at det kombinerer mine faglige kompetencer med min lyst til at prøve noget helt nyt. Der er ikke noget mere motiverende end at være med til at bygge noget op fra bunden. På TV 2 Fri får jeg mulighed for at prøve kræfter med en ny værtsrolle og tage temperaturen på andet og mere end vejret, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver fantastisk at komme i gang og være med til at give danskerne et nyt program på en ny kanal, siger Cecilie Hother.

Maiken Wexø, der er kanalchef for TV 2 Networks og dermed også for TV 2 Fri, er begejstret over Cecilies comeback hos TV 2.

- Vi har længe haft kig på Cecilie til rollen som vært i FRIHUSET, så vi er meget glade for nu at kunne melde vores samarbejde ud. Cecilie er god til at tale med mennesker og har stor interesse for alle de ting, som vi vil beskæftige os med på TV 2 Fri, og så har hun en skøn udstråling og et friskt humør, som er meget smittende, og som danskerne kan glæde sig til at være i selskab med hver dag på Fri fra 1. maj, siger Maiken Wexø.
Udsendelserne fra FRIHUSET skal produceres af produktionsselskabet Eyeworks. TV 2 har

Dagens Gossip