Cecilie og Marc fra Singleliv har fundet sammen

Hverken Cecilie eller Marc havde så meget som tænkt tanken, når de sad hjemme og så Singleliv: At de kunne være noget for hinanden. De var jo slet ikke hinandens typer.

- Jeg så ham i de første programmer og tænkte, at han overhovedet ikke var noget for mig. Godt nok syntes jeg, han var rigtig, rigtig pæn, men han var sådan en, der sagde ’manner’ hele tiden, griner 22-årige Cecilie, som i april blev ramt af nogle helt uventede følelser.



Læs også: Samuel fra Singleliv brød sin kontrakt for kærligheden, og om den dramatiske afslutning på det forhold 

Ville droppe jagten på en kæreste Hun var i byen med en veninde og havde netop samme aften sagt, at nu opgav hun kampen for at finde en kæreste. Nu skulle hun bare nyde singlelivet.

Det var den aften, hun pludselig så Marc - den 25-årige bager fra Singleliv. Da de begge var med i samme program, var det oplagt at gå hen og sige ’hej’. Det ’hej’ ændrede en hel del.

Aftenen endte med et kys
De to tv-personer faldt nemlig så godt i snak, at aftenen endte med et kys. Hurtigt viste det sig, at der lå følelser bag kysset fra dem begge, og de to har faktisk været sammen lige siden. - Det føltes bare rigtigt, siger Cecilie, som for to måneder siden flyttede ind til Marc i hans lejlighed i Valby.

Det går rigtig godt med at dele både bolig og liv, og det kommer på ingen måde bag på parrets familier. Faktisk havde de regnet ud, at Cecilie og Marc ville være et godt par længe inden de selv havde.



Læs også: Hvorfor Brian fra Singleliv og hans kone var nødt til at få en abort

- Begge vores familier havde set programmerne, og de mente, at vi ville passe godt sammen. Det kunne vi bare ikke selv se tidligere, siger Cecilie, som er meget taknemmelig over, at hendes liv har taget den overraskende drejning.

Fået det jeg altid har drømt om
- Jeg har fået det, jeg altid har drømt om. Alt det, jeg havde længtes efter. Marc er den bedste kæreste. Han værdsætter mig, og så er han god til at finde på overraskelser, så vi ikke hele tiden ender med at sidde foran fjernsynet, siger Cecilie, som af gode grunde ikke deltager i Singleliv mere.

Nu koncentrer hun sig om jobbet som pædagogmedhjælper, indtil hun starter på frisøruddannelsen.

Karin Heurlin, udeoghjemme.dk/NewsDesk

Dagens Gossip

Dagens TV