Celine Dion sætter dato på nyt album

Skrevet af Aller

04/09/2013
I går blev den første single fra Celine Dions næste album frigivet og nu sætter hendes pladeselskab Columbia Records omsider dato på udgivelsen. Sangerinden kalder sit nye udspil »Loved Me Back to Life« og sender det på gaden den 5. november. Albummet bliver den canadiske sangfugls første på engelsk i seks år. På forgængeren »Sans attendre«, der kom i november 2012, synger Dion på fransk, og man skal helt tilbage til »Taking Chances« fra 2007 for at finde hendes seneste engelsksprogede studieplade. Ifølge musikbladet Billboard byder albummet på nye sider af Dions talent og rummer musik med mere kant, end hendes publikum er vant til. R&B-sangeren Ne-Yo har eksempelvis skrevet et par af numrene og medvirker ligeledes på en duet. Den første single fra »Loved Me Back to Life« er titelskæringen, som den australske pop- og jazzsangerinde Sia Furler har leveret. På fredag præsenterer Dion skæringen live, når hun gæster den amerikansk TV-talkshowvært Jimmy Kimmel. Dion er på verdensplan noteret for et albumsalg på godt 220 millioner eksemplarer. Det nye udspil bliver hendes 25. studieplade.

Dagens topnyheder