Bundskatten er tilsyneladende blevet den nye skatteskrue for politikerne på Christiansborg, når de mangler nogle milliarder i politiske forhandlinger. Det er "problematisk", siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.
- På finansloven for 2013 hævede de bundskatten med 0,19 procentpoint uden det blev problematiseret, og nu sker det igen. Denne gang med 0,28 procentpoint for at finansiere den aflyste brændeafgift i vækstpakken, siger Mads Lundby Hansen.
I den borgerlige blok er De Konservative det eneste parti, der ikke er med i forliget om vækstpakken netop med højere bundskat som argument. Den højere bundskat skal kradse 17 milliarder kroner mere ind i statskassen.
- Havde man fundet finansieringen via lavere offentlig udgiftsvækst, ville det give en LO-familie cirka 1500 kroner i ekstra årligt rådighedsbeløb i forhold til den nuværende løsning. Jeg undrer mig over, at man ikke har valgt den løsning, siger Mads Lundby Hansen.
Derfor er det en rigtig dårlig idé at finansiere afskaffelsen af brændeafgiften med en forhøjelse af bundskatten med 0,28 procentpoint, mener han.
- Det øger lønmarginalskatten fra 56,2 til 56,5 procent, og det er en helt forkert vej at gå, siger han med henvisning til, at Danmark i forvejen har verdensmesterskabet i skattetryk og verdens største offentlige sektor.
Omlægningen har dog en svag positiv effekt på økonomien, fordi brændeafgiften er mere skadelig end bundskatten.
- Effekten havde været betydelig mere positiv, hvis man havde erstattet højere bundskat med lavere vækst i det offentlige forbrug. Højere bundskat reducerer incitamentet til at arbejde flere timer, mens lavere vækst i det offentlige forbrug ikke skader arbejdsudbuddet, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
