Cepos og Enhedslisten vil ændre politilov

Det mener både Enhedslisten og den liberale tænketank Cepos.

»Der er behov for en præcisering af politiloven. Folk skal vide, at de er beskyttet mod, at de pludselig ender på gaden med strips, uden at de har gjort noget,« siger retsordfører Pernille Skipper (Ø), der henviser til COP15-mødet i København i 2009, hvor 905 personer blev frihedsberøvet.

Siden har både Østre Landsret og Københavns Byret afgjort, at en række af de administrative frihedsberøvelser var mod loven. Derfor skal loven gøres klarere, mener Pernille Skipper.

»Hvis politiet udnytter deres beføjelser, som de gjorde ved COP15, kan helt almindelige mennesker være bange for at bruge ytringsfriheden og forsamlingsfriheden,« siger hun og påpeger, at en ændring vil gøre det lettere for politiet at gøre deres arbejde inden for loven.

Det synspunkt bakker Cepos’ chefjurist, Jacob Mchangama, op om. Ifølge ham bør det være sådan, at politiet forud for en frihedsberøvelse først giver et påbud til demonstranter om flytte sig eller stoppe med en aktivitet.

»Der er ingen, der siger, det er let job at være politibetjent under demonstrationer. Men hvis politiet ved en demonstration ser nogen, de mener er til fare for den offentlige orden, skal de ikke bare kunne skride til administrative frihedsberøvelser. De skal først bede demonstranterne om at fjerne sig,« siger han.

Formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, mener, at de administrative frihedsberøvelser er et nødvendigt magtmiddel i nogle situationer, hvor det kan gå »uhyggeligt hurtigt«.

»I et retssamfund skal folk behandles ordentligt, og vi er dødsens ærgerlige over de her sager. Men bølgerne går højt, når der er folkemængder på 10.000 mennesker, og hvis man først skal udstikke et påbud, kan der være sket mange ulykker,« siger han.

»Det er let at have den holdning, når man sidder bag et skrivebord,« siger Claus Oxfeldt med adresse til Enhedslisten og Cepos.

Advokatsamfundet mener heller ikke, at der er grund til ændre loven.

»Politiloven er klar, men den blev brugt forkert ved COP15,« siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatsamfundets strafferetsudvalg.

»Det var aldrig tanken, at politiet skal bruge loven til at lave masseanholdelser. Men det kan være svært for politiet i en situation, hvor der er optøjer at udstede påbud til hver enkelt. Der skal jo stadig være tale om personer, der udgør en fare. Der er ingen grund til at stramme den,« siger hun og påpeger, hvis loven bliver mere formalistisk, kan det overstige det praktiske hensyn til politiets arbejde.

Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup (S), åbner op for at kigge på retssikkerheden ved demonstrationer.

»Vi skal nok få fulgt op. Det skal de ikke være nervøse for. Det er klart, vi har et problem, når folks individuelle rettigheder bliver krænket,« siger han til Politiken, efter at både Enhedslisten og Liberal Alliance har beskyldt regeringen for at sylte en revidering af lømmelpakken.

Dagens Gossip

Dagens TV