Erhvervslivet skal have afgiftsnedsættelser for 200 millioner kroner om året, foreslår regeringen som det hidtil mest centrale udspil i vækstpakken.
Regeringen har dog ikke oplyst, hvor mange arbejdspladser, man forventer, at forslaget vil kunne skabe. Og det er der måske en grund til. I hvert fald hvis man skal tro en beregning fra den liberale tænketank Cepos.
Her har cheføkonom Mads Lundby Hansen brugt regeringens egne regnemodeller til at give et skøn over effekten af forslaget. Han når frem til, at effekten på den strukturelle beskæftigelse kun svarer til omkring 50 personer:
- Det er fint, at regeringen vil lette afgifter med 200 millioner kroner, og at den vil rydde op i bøvlede afgifter. Men effekten af regeringens beskedne lettelse er meget lille, siger Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at lavere afgifter gør det mere attraktivt at arbejde ekstra, fordi man kan købe flere varer for en ekstra arbejdstime.
Men der er brug for langt større skattelettelser, hvis afgiftslettelserne for alvor skal få vækst og antallet af arbejdspladser op, mener Mads Lundby Hansen.
- Der er brug for en reduktion af en række afgifter, herunder PSO-afgift, NOx-afgift og afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Og der er også brug for at reducere registreringsafgiften, der forvrider forbruget og arbejdsudbuddet, siger Mads Lundby Hansen.
I Dansk Industri ser man også gerne større lettelser, og her hæfter man sig især ved, at regeringen vil gøre det billigere at generationsskifte virksomheder til en erhvervsdrivende fond.
- DI har længe presset på for at få lempet vilkårene for at etablere erhvervsdrivende fonde. Vi er glade for, at regeringen tager tråden op fra Vækstplan.dk og afsætter de yderligere midler, der vil gøre dette muligt, siger direktør i DI, Tine Roed.
- Dagens initiativer fritager imidlertid ikke regeringen fra at fastholde fokus på reformer, der sikrer virksomheder det nødvendige arbejdsudbud og samtidig reducerer virksomhedernes omkostninger, siger hun.
/ritzau/
