Ceremoni på stranden: Kræftsyge Tinna planlagde selv sin bisættelse

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/07/2013

Mest læste i dag

Natten til lørdag sov den 24-årige tidligere Paradise Hotel-deltager Tinna Jakobsen stille ind på Aalborg Sygehus. I to år havde hun kæmpet mod livmoderhalskræften, men selv om håbet for behandling og helbredelse længe blev holdt i live, så nåede den unge ex-paradiso også at beslutte, hvordan hendes sidste rejse skulle være.

Torsdag bisættes Tinna Jakobsen i Frederikshavn, og der sker efter hendes ønske blandet andet med en ceremoni på Palmestrand.

- Familien har fået tilladelse til, at kisten kan komme ned på stranden, hvor alle er velkommen klokken 13. Der vil blive spillet noget musik, og bagefter forsætter kisten til en nærliggende kirke, inden den bliver kørt til krematoriet, fortæller iværksætteren Jesper Høgfeldt til Dagens.dk.

Han har fulgt Tinna Jakobsen og familien tæt i den sidste svære tid, og sammen med den tidligere Paradise Hotel-deltager Michael Lange stod han bag en indsamling, som skulle gå til den 24-åriges behandling i Tyskland.

I dag skulle Tinna være begyndt i behandlingen, men det viste sig desværre at være for sent. De indsamlede penge kommer dog stadig til at gøre gavn.

- Jeg har tænkt mig at overrække Tinnas mor, Anita, pengene i næste uge, og så vil jeg foreslå, at de bruger dem på en ferie. Det har været en hård tid for dem, siger Jesper Høgfeldt, som er sikker på, at målet om at indsamle 300.000 kroner til Tinnas behandling var nået.

LÆS OGSÅ: Endnu en Paradise Hotel-deltager ramt af kræft

- Havde vi haft 14 dage mere, så havde vi nået det. Der har været utrolig stor opbakning. Jeg har ikke fået nej en eneste gang, fortæller han.

Tinna fik konstateret livmoderkræft i 2011. Hun blev behandlet, og ifølge lægerne var der ikke mere kræft tilbage. Men det viste sig ikke at være tilfældet.

Kort tid efter fik Tinna ondt i siden. Lægerne stillede diagnosen blærebetændelse og udskrev recept på medicin. Men desværre viste det sig, at det var kræften, der var vendt tilbage.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Tinna kom i kemobehandling på Rigshospitalet. Lægerne satte ind med flere kemobehandlinger, men til sidst måtte man erklære hende uhelbredelig syg.

Når Tinna Jakobsen på torsdag bisættes vil en særlig stor blomsterkrans være fra Jakob Høgfeldt og Michael Lange.