Charlie Sheen langer ud efter Donald Trump

Det er ikke mange varme følelser, som den amerikanske skuespiller Charlie Sheen, der er mest kendt for sin rolle i tv-serien "Two and a Half Men", nærer for den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump.

Det gjorde stjernen i weekenden klart på sin twitterprofil, hvor han bad USA om at vågne op.

- Hey Trump, en farce eller en komedie er bedst spillet, en tragedie er bedst læst derhjemme. Amerika, vær sød at vågne op, skrev skuespilleren der til sit tweet tilføjede hastagget #AnyonebutTrump med henvisning til, at han gerne ser enhver anden end den farverige erhvervsmand på præsidentposten.

Ifølge den amerikanske, politiske avis "The Hill" har den 50-årige skuespiller tidligere været ude med riven efter Donald Trump. Tilbage i juli sidste år skulle han have kaldt Donald Trump for "en skammelig bunke af idioti".

Men en måned senere i august sidste år var tonen dog en helt anden, da skuespilleren var aktiv på Twitter.

- Hvis Trump vil (have) mig, vil jeg være hans VP (vicepræsident red.), skrev Charlie Sheen efterfulgt af hashtagget #TrumpSheen16.

Se Charlie Sheens tweet her: https://twitter.com/charliesheen/status/703579279934685185

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip

Dagens TV