Charlie Sheen om kendt ekskone: Du er en gris

Det er ikke til at sige, om skuespilleren Charlie Sheen er påvirket, når han logger på det sociale medie Twitter. Men han skulle nok under alle omstændigheder overveje at få installeret en form for lås på sin profil, hvis han ønsker at opretholde et nogenlunde forhold til sine medmennesker.

Den amerikanske skandalestjerne har nemlig atter valgt at benytte Twitter som frontlinje i krigen mod ekskonen Denise Richards. Det skriver Female First.

- Hey Denise, jeg ejer en bondegård. Alligevel er du den eneste gris i svinestien, der kaster mudder, galde og l**t på hver en tomme, hvor dine onde klove tramper #Øf, tweetede Sheen.

Og som om, det ikke var rigeligt med svinemetaforer for en dag, valgte den kontroversielle tidligere stjerne i komedieserien "Two and a Half Men" at tage den endnu længere ud. Vedhæftet et billede af en afskåren svineskank leverede han følgende svada:

- Det må være nederen for en ond skurk som dig ikke at kunne gå i høje hæle, fordi du har den her sære klump som fod, tweetede han videre.

Det tidligere par blev gift i 2002, men gik hver til sit i 2006. Sammen har de to døtre, Sam og Lola Sheen.

Newspaq

Dagens Gossip