Chauffør opdagede intet: To-årig dreng i livsfare efter påkørsel

En mand i en varevogn påkørte en to-årig dreng på Pollux Allé lige hvor den munder ud i Amager landevej omkring klokken 17:00.

»Det er meget tragisk. Drengen er livsfarligt kvæstet, og chaufføren opdagede ikke, at han påkørte ham, før han blev gjort opmærksom på det på stedet,« siger den centrale efterforskningsleder Robert Jensen til bt.dk.

Den lille dreng blev kørt på Amager Hospital, og politiet kom først ind i sagen, da han var ankommet til hospitalet. Chaufføren af varevognen blev anholdt og afhørt, men politiet har endnu ikke afgjort, hvad han vil blive sigtet for.

»Det afhænger af den lille drengs tilstand,« siger Robert Jensen.

Dagens Gossip