Chauffør tabte flere grise på vej i Midtjylland

En lastbilchauffør tabte i formiddag flere grise fra sin lastbil på en landevej ved Viborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det skete på vejen mellem Mønsted og Ravnstrup vest for Viborg, og chaufføren opdagede tilsyneladende ikke, at en klap stod åben.

Det gjorde til gengæld flere bilister, der ringede til politiet.

Herfra fik man fat i chaufføren, der lovede at samle de tabte grise op igen, skriver TV Midt/Vest.

Der var tale om mindst tre tabte grise, men historien melder ikke noget om hvorvidt grisene stak af, blev kvæstede eller kom retur i lastbilen.

Finder du løsgående svin i området kan du ringe til politiet på nummer 114.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip