Chef overrasker sine medarbejdere: Flyver alle 32 på ferie til Barbabos

Skrevet af Morten Larsen

30/01/2016

Dagens topnyheder

Der er mange måder at sige tak på.

Grundlæggeren af det amerikanske firma The Group Company valgte at sige tak til sine medarbejdere ved at hive den helt store tegnedreng frem fra baglommen.

Helen Bilton tog sine 32 ansatte med til Barbados, hvor de sippede farverige drinks under den caribiske sol om dagen, mens de i tre nætter sov på et fem-stjernet hotel med all inclusive.

På et møde sidste år fik personalet at vide, at der ventede dem en tur i Flamingo Land – en lokal forlystelsespark, der senere viste sig at holde lukket lige netop den dag, hvor de ansatte og deres chef skulle more sig. 

De måtte derfor se langt efter karrusel- og rutchebaneture, men nød derimod udsigten fra det fly, der i de højere luftlag tog dem de tæt på 13.000 kilometer til den caribiske drømmedestination.

- Jeg overvejede at holde en stor fest for at fejre ti års-jubilæet med leverandører og kunder, siger Helen Bilton og fortsætter:

Læs også: Verdens bedste chef? Giver hver ansat 50.000 kroner til at rejse på ferie

- Men så tænkte jeg på, at de mennesker, der virkelig fortjerner en godbid, er dem, der dag efter dag arbejder hårdt for virksomheden, forklarer hun til Metro.

For nogle måneder bad Helen Bilton sine ansatte om at komme med ideer til, hvordan jubilæet skulle fejres. 

- En af dem foreslog en tur i Flamingo Land, og jeg lod som om, at det var dét, vi skulle, siger Helen Bilton til den engelske avis. 

- På det efterfølgende møde fortalte jeg dem, at Flamingo Land var lukket lige præcis dén dag, og vi derfor skulle vi til Barbados. De kunne ikke tro det. De troede, at jeg lavede sjov, siger Helen Bilton.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: