Chefen sagde, hun kunne vælge mellem en abort og en fyreseddel - det fortryder han nok nu

Teri Cumlin fra Skotland var i chok, da hendes chef mere eller mindre gav hende et ultimatum om at få en abort eller en fyreseddel.

Den 22-årige kvinde arbejdede for en velgørenhedsorganisation, og graviditeten endte med at koste hende jobbet. Det skriver Mirror.

Hun var leder af en afdeling i organisationen Engage, som skaffer penge til forskellige andre velgørende organisationer. Da hun blev gravid og fortalte den for hende glædelige nyhed til chefen, sagde han:

- Hvis du vil have en karriere, vil jeg anbefale sig at abortere barnet.

Ifølge Teri Cumlin spurgte han hende også, om hun ønskede at være den type person, som havde børn med forskellige fædre. To måneder, før hun fødte, blev hun fyret.

Læs også: Myndigheder kiggede på enlig mors Facebook-profil: Nu skal hun et år i fængsel

I mellemtiden gjorde chefen ifølge kvinden hendes arbejdsdag til et helvede. Han kritiserede hende for at gå for meget på toilettet, sendte hende hjem fra arbejde uden løn og tvang hende til at stå i solen i stedet for i skyggen, selvom hun blev dårlig.

Nu har hun vundet en retssag mod sin tidligere arbejdsgiver, der skal betale hende knap 126.000 kroner for diskrimination.

- Jeg forklarede ham, at jeg tidligere fik et dødfødt barn, og at der ikke var nogen mulighed for, at jeg fik en abort denne gang, sagde den 22-årige i retten. Organisationen siger, at den vil anke sagen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip