Chefredaktør: Medinas opførsel er vanvittig

Det slog gnister mellem Medina og en journalist fra SE og HØR, da sangerinden sent i aftes ankom til Kastrup Lufthavn efter otte dages tv-optagelser i USA og Mexico.

Da journalisten stillede Medina et spørgsmål, røg popstjernen op i det røde felt. Medina rev SE og HØRS udsendte i håret, mens hun råbte og skreg.

LÆS OGSÅ: Medina tordner mod SE og HØR-journalister

- Jeg syntes det er helt vanvittigt, det der sker. Det er rystende, at sådan noget kan ske, når man henvender sig pænt og stiller et spørgsmål. Det er vildt ubehageligt for en journalist, der bare passer sit arbejde, fortæller SE og HØRS chefredaktør Kim Henningsen til Ekstra Bladet fredag morgen.

Episoden kom dagen efter, at Medina på Twitter havde langet ud efter to navngivne journalister fra sladderbladet. En reaktion oven på historierne om utroskab og et efterfølgende brud med kæresten Christopher.

LÆS OGSÅ: Medina amok i Kastrup Lufthavn: Hev Se og Hør-journalist i håret

Journalisten, det gik ud over i lufthavnen, taget situationen roligt, fortæller Kim Henningsen til Ekstra Bladet.

- Hun blev selvfølgelig noget befippet lige i situationen, men hun havde det helt ok efterfølgende. Vi har selvfølgelig snakket med vores medarbejder for at sikre os, at hun er ok og hun har det fint.

SE og HØR har ingen planer om at gå videre med sagen.

- Nej, vi har ingen planer om at anmelde Medina. Nu skal man også passe på med ikke at overdramatisere situationen. Jeg har ingen respekt for folk der er voldelige, men der er også nogle undskyldende elementer. Medina var sikkert træt efter en rejse på 24 timer, jetlag og så videre. Hun er ikke et dårligt menneske - overhovedet ikke, fastslår SE og HØRS chefredaktør.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her

Og selvom Medina ikke er udpræget begejstret for SE og HØR og dets journalister, afviser chefredaktøren at drosle ned på Medina-dækningen.

- Når en person som Medina foretager sig nogle ting i det offentlige og halv-offentlige rum, så kommer det i SE og HØR, siger Kim Henningsen til Ekstra Bladet.

Dagens Gossip

Dagens TV