Chelsea er bookmakernes favoritter

Hvis bookmakernes viden og forudsigelser kan tages for gode varer, bliver Chelsea engelsk mester i den kommende sæson.

Manager José Mourinhos mandskab giver blandt de britiske bookmakere pengene 2,9 gange igen i gennemsnit.

Markant er det også, at de fem største klubber skiller sig ud i forhold til konkurrenterne. Bookmakerne tror, at de forsvarende mestre fra Manchester City tager andenpladsen, mens naboerne fra United igen blander sig i toppen og tager bronzemedaljerne.

Det efterlader Arsenal og Liverpool på fjerde- og femtepladsen. Mens Liverpool i snit giver pengene 11 gange igen, er der et stort spring til nummer seks Tottenham, som giver pengene 60 gange igen, hvis Christian Eriksens hold snupper mesterskabet.

I bunden af tabellen spår bookmakerne, at Burnley og Queens Park Rangers får det sværest.

Premier League-sæsonen begynder på lørdag.

/ritzau/NTB

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip