Chelsea fik fuld gevinst i sidste minut

Torsdag aften lykkedes det på udebane at få hevet en spinkel 2-1 sejr med hjem fra Basel, som i den foregående runde havde ekspederet Tottenham ud af den lille europæiske klubturnering.

Chelsea kom foran tidligt i kampen, da Victor Moses udnyttede et schweizisk forsvarskoks efter et hjørnespark. Målet allerede efter 12 minutter, og siden fulgte et væld af gode muligheder til Chelsea, men hverken Fernando Torres, Eden Hazard eller Ramires formåede at passere hjemmeholdets målmand Yann Sommer og omsætte de store chancer til mål.

I anden halvleg kom hjemmeholdet frem til flere chancer foran Petr Cechs mål, men først fem minutter før tid, gav det lille spilovertag udbytte.

Valentin Stocker faldt ned i feltet efter det, der lignede en fair duel med Cesar Azpilicueta, og dommeren fløjtede og pegede noget overraskende på pletten. Fabian Schär udnyttede iskoldt det store tilbud ved at skyde midt i målet, men Petr Cech kastede sig ned til sin venstre side.

Efterfølgende havde Chelsea flere kæmpe chancer for at bringe sig tilbage i front. Men først med et frispark uden for feltet, som David Luiz eksekverede lykkedes det gæsterne at score sejrsmålet.

Bolden fik lov til at gå gennem muren, og schweizernes målmand fik begge hænder på bolden, men det var ikke nok til at stoppe Luiz' skud, der gav Chelsea den fortjente udebanesejr. Med den i bagagen er London-klubben så  godt som klar til finalen i Amsterdam, hvor de møder den samlede vinder af de to opgør mellem Galatasaray og Benfica.

Dagens Gossip