Chelsea indgår historisk milliardaftale

Andriy Shevchenko, Eden Hazard, Fernando Torres og Oscar. Siden Roman Abramovich i 2003 blev klubejer i Chelsea, har han bidraget med en gavmild bid af sine russiske oliemilliarder i bestræbelserne på at gøre London-klubben til en af de førende i fodboldverdenen.Nu kan Abramovich glæde sig over, at der kommer penge den anden vej. Endda noget af en formue.  Fredag indgik Chelsea og den tyske sportsgigant Adidas en ny sponsoraftale, der over ti år indbringer Premier League-klubben hele 290 millioner pund svarende til mere end 2,5 milliarder kroner!

- Dette er den største aftale, Chelsea FC nogensinde har underskrevet med en partner, og det betyder, at sportsmærket fortsætter med at være officiel sponsor og leverandør af sportstøj til klubben i de næste ti år, skriver Chelsea på sin hjemmeside.

Parterne gik sammen i 2006, og siden har klubben løftet vinderpokalen i Premier League, FA Cuppen, den engelske liga cup, Europa League samt Champions League. Den titelhøst bliver nu belønnet.

Aftalen stiller samtidig Chelsea særdeles stærkt i forhold til UEFAs Financial Fair Play regler. Overordnet betyder regelsættet, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener.     

Dagens Gossip