Chelseas Eto'o afslører svært forhold til Mourinho

Chelsea-angriberen Samuel Eto'o fortæller i et interview til BBC, hvordan hans tætte venskab med manager Mourinho startede med had.

I 2010 vandt Samuel Eto'o og José Mourinho Champions League samt det italienske mesterskab sammen med Inter Milan, men forud for triumferne havde der været skænderier og uenigheder.

- Mit forhold til José Mourinho er meget interessant. I starten var det baseret på had, men gradvist udviklede det sig til kærlighed, fortæller angriberen til den engelske tv-station.

Inden denne sæson skiftede Eto'o til Chelsea efter, at have brugt to år i den nyrige og ambitiøse russiske klub, Anzhi, hvor ejeren i sommer valgte at drosle kraftigt ned på aktiviteterne og lønningerne i klubben.

Selvom der var flere sammenstød i Inter Milan mellem camerouneren og Mourinho, så ser Eto'o i den grad frem til at skulle arbejde sammen den portugisiske succes-manager igen.

- Jeg husker en kamp, hvor vi skændes og sagde nogle forfærdelige ting til hinanden. Vi fortrød efterfølgende, og jeg kan lide ham, fordi han taler tingene igennem. Han håndterer situationerne som en mand. Det er kvaliteter, jeg sætter pris på. Hver gang jeg har muligheden for at arbejde med sammen ham, så forfølger jeg chancen, siger Eto'o.

Eto'o var glad i Rusland, men samarbejdet til Mourinho kunne han ikke sige nej - også selvom det betød, at han måtte gå i 10 millioner pund ned i årsløn svarende til i omegnen af 85 millioner danske kroner.

- José er mere end en træner for mig. Han er mand, der taler sandhedens sprog. Det er virkelig vigtigt for mig, at nogle taler sandheden hele tiden. I vores branche er der folk, der sommetider ikke gør.

Den camerounske angriber havde ikke regnet med at forlade Rusland denne sommer, men et opkald fra Mourinho ændrede alt.

- Jeg følte mig godt tilpas i Rusland, men da jeg fik opkaldet fra José Morinho, der bad mig komme til London, tænkte jeg, at det var endnu et spændende kapitel i min karriere. Jeg er virkelig glad for at være her. Chelsea FC er en fantastisk klub.

Eto'o kan i aften få sin Chelsea-debut, når London-klubben møder Everton på Goodison Park i aften kl. 18.30.

Dagens Gossip

Dagens TV