Chen Long vinder Denmark Open efter ensidig finale

Det var noget af en flad fornemmelse at være dansk badmintonentusiast lørdag ved Denmark Open, hvor alle de resterende danskere røg ud i semifinalerne.

Mest opløftende var det, at unge Viktor Axelsen leverede en flot præstation og pressede verdensmesteren Chen Long fra Kina ud i en hård tresætskamp.

Noget lettere havde den kinesiske verdensetter det i søndagens finale, hvor indonesiske Tommy Sugiarto ikke kunne stille noget som helst op. Tre kvarter tog den ensidige forestilling, som Chen Long vandt 21-12, 21-12.

Også i damesingle blev det til kinesisk triumf, men ellers var det de sydkoreanske spillere, der havde mest at juble over i Odense søndag.

Sydkorea var repræsenteret i alle tre doublefinaler - og vandt dem alle. I en tæt mixeddouble-finale blev det til sejr i tre sæt over et indonesisk par, der ellers var favorit.

I damedouble vandt den koreanske duo uden kamp, da de kinesiske modstandere trak sig, mens det i herredouble blev til ventet sydkoreansk sejr til verdensetterne Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong.

Sydkoreanerne vandt så sikkert som 21-8, 21-14 over den kinesiske duo Liu Cheng og Lu Kai, der i lørdagens semifinale vandt over danske Mathias Boe og Carsten Mogensen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip