Cheryl Cole får erstatning for »X Factor«-fyring

Skrevet af Aller

29/11/2013
Sangerinden Cheryl Cole har indgået forlig i sin retssag mod selskabet bag den amerikanske udgave af »X Factor«. Hun får nu erstatning for sin pinlige fyring i 2011. Popstjernen blev hyret som dommer i første sæson af talentkonkurrencen i USA. Efter blot to auditionrunder blev hun imidlertid fyret på gråt papir, angiveligt fordi de amerikanske TV-seere ville få svært ved at forstå hendes tykke nordengelske dialekt. Cole kom til USA med erfaring fra det britiske »X Factor«, hvor hun havde stor succes som dommer, men sangerinden blev alligevel opsagt og erstattet af Nicole Scherzinger. Den tidligere Girls Aloud-stjerne lagde sag an mod selskabet Blue Orbit Productions med krav om 2,3 millioner dollars. Cole hævdede, at produktionsselskabet skyldte hende de mange penge dels i form af løn, dels til dækning af hendes flytteudgfter. Sagen er nu afsluttet med et forlig, der sædvanen tro er hemmeligt. En talsmand fortæller dog BBC, at »Cheryls strid med Blue Orbit er løst i mindelighed«. Coles fyring førte til, at sangerinden blev uvenner med »X Factor«-konceptets opfinder Simon Cowell. I selvbiografien »Cheryl: My Story« beskrev sangerinden sidste år, hvordan hun oplevede hændelserne: »Simon havde ikke rygrad til at ringe mig op eller sende en SMS med en advarsel om, hvad der var på vej, så jeg blev rasende. Jeg troede, vi havde et solidt venskab og fattede ikke, hvorfor han ikke var ærlig over for mig«, skrev hun. Siden bogen udkom, har Cole og Cowell begravet stridsøksen, så de nu atter er på talefod.

Dagens topnyheder