Chicago-triumf på vild hockey-aften

For tredje gang blev Stanley Cup-finalen afgjort i overtid.

Chicago Blackhawks lagde alle scoringsproblemer i kamp to og tre bag sig.

Sølle ét mål var det blevet til i de to finalekampe mod Boston Bruins - og natten til torsdag dansk tid scorede de seks.

Med en 6-5 sejr i TD Garden i Boston kvitterede de til 2-2 i en serie, som er blevet lige så hård og intens som forventet.

Sejrsmålet faldt små ti minutter inde i forlængelsen, signeret Brent Seabrook, der også blevet kåret som kampens 1st Star.

Chicago Blackhawks førte i anden periode 3-1 og 4-2, men Boston Bruins fightede sig op på en vild og farverig aften i en fantastisk atmosfære. Johnny Boychuk sendte kampen i overtid med 5-5 scoring 12 minutter inde i tredje periode.

Det var tredje gang ud af fire, Stanley Cup-dramaet blev afgjort i sudden death.

Den femte kamp spilles natten til søndag i United Center i Chicago, og to døgn senere har et af de to hold matchbold i Boston.

En eventuel syvende kamp spilles natten til torsdag hos grundseriens bedste hold, Chicago Blackhawks.

Dagens Gossip