Chilensk VM-spiller tager til Premier League

Skrevet af admin

22/08/2014

Mest læste i dag

Chileneren Eduardo Vargas skifter Napoli og Serie A ud med Queens Park Rangers og Premier League.

Queens Park Rangers har længe været på udkig efter en frontangriber, og ham har manager Harry Redknapp nu fundet i den chilenske VM-spiller.

- Eduardo er en kvalitetsspiller. Han er skarp, smart og også meget bevægelig uden bolden, siger Harry Redknapp til klubbens hjemmeside.

Eduardo Vargas spillede fire kampe ved VM i Brasilien og scorede et mål.

- Jeg kunne virkelig godt lide måden, han spillede på ved VM, og han er en spiller, som vores talentspejdere har haft kig på i noget tid, fortsætter manageren.

Vargas er Queens Park Rangers' sjette nye spiller i dette transfervindue. Tidligere har man hentet Eduardos landsmand Mauricio Isla, Leroy Fer, Rio Ferdinand, Steven Caulker og Jordon Mutch.

ritzau/