Chokbrud! Troels Lund Poulsen og Sophie Løhde dropper kærligheden

Venstres folketingsgruppe må vinke farvel til et langvarigt kærlighedsforhold.

Tidligere undervisningsminister Troels Lund Poulsen og hans Venstre-kollega Sophie Løhde har valgt at gå fra hinanden. Det skriver Billed-Bladet ifølge ekstrabladet.dk.

De to er angiveligt enige om bruddet:

- Vi er stadig gode venner, men vi er nået til den erkendelse, at vi er vokset fra hinanden, siger de to politikere til det kulørte ugeblad.

37-årige Lund Poulsen og den otte år yngre Sophie Løhde har ellers været sammen i snart seks år. Parret havde også fælles adresse ved Bukkerup på Sjælland.

Sophie Løhde skal nu flytte tættere på arbejdspladsen. Hun rykker nemlig til København, men Troels Lund Poulsen bliver i parrets tidligere fælles hjem.

Begge understreger over for Billed-Bladet, at ingen af dem har fundet en anden kæreste.

Så der er altså åbent for interesserede singler på Christiansborg...

Kilde: ekstrabladet.dk.

 

Dagens Gossip

Dagens TV