Chokerende billeder frigivet: Ung mand i fårekostume går op i flammer

Det britiske politi har netop frigivet overågningsbilleder fra en frebruarnat i en natklub i Preston.

De slørede billeder viser 22-årige Sean Collins, der i anledning af en vens 21-års fødselsdag er trukket i et fårekostume hovedsageligt bestående vatkugler. Pludselig, mens han står på dansegulvet, står høje flammer op fra hans letantændelige kostume.

Det skriver Metro.

- Jeg gik bogstaveligt talt op i flammer, og jeg kan huske, at jeg følge chok og panik, siger Sean Collins ifølge Metro.

- Jeg kunne mærke en helt intens smerte, som slet ikke kan beskrives med ord.

Den 24-årige mand, som var ophavsmanden til flammerne, forklarede i første omgang politiet, at han var kommet til at antænde kostumet med en cigaret.

Men på billederne, der nu er tilgængelige for offentligheden, kunne politiet se, at han helt overlagt havde holdt sin lighter mod den 22-åriges mange vatkugler.

Gerningsmanden blev idømt 18 måneders fængsel for den grove ildspåsættelse.

22-årige Sean Collins fik forbrændinger på 12 procent af sin krop - hovedsageligt på hænder og underarme.

Han var nødt til at blive væk fra sit universitet i to måneder, og måtte sige sit job på McDonalds op. Han kan se frem til to års yderligere behandling, og har desuden udviklet både angst og depression efter den voldsomme brandepisode.

- Når jeg ser tilbage på det i dag, ved jeg, at jeg kunne være brændt ihjel. Men det tænkte jeg ikke på i det øjeblik. Jeg ville bare have det kostume af, siger Sean Collins.

Dagens Gossip