Chokerende tal: Så dødensfarlig er boksning

Skrevet af Sol Stoffregen

11/03/2014

Dagens topnyheder

I går fremlagde den norske neurokirurg, Ingunn Rise Kirkeby, en opsigtsvækkende rapport, der kaster lys over de skader, som boksere får i kampens hede. Det er blevet markant farligere at være professionel bokser. Det skriver den norske netavis vg.no. 

- Chancen for at dø i en professionel boksekamp er langt større i dag. Det er næsten ti gange mere farligt at gå i en professionel boksering end i 1920'erne med hensyn til antallet af kampe og antallet af boksere, siger neurokirurg Ingunn Rise Kirkeby, der arbejder på Rikshospitalet i Oslo og sidder i den såkaldte "knockoutkomite", til vg.no.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Med dette trick ved indbrudstyvene, om du er hjemme

Rapporten hedder "Hjerneskader ved professionel boksning" og er baseret på tal fra USA, da amerikanerne systematisk registrerer bokseskader. En af hovedkonklusionerne lyder, at 17 procent af professionelle boksere under 65 år får "bokse-demens".

- Bokse-demens eller demens pugilistica forårsager problemer med hukommelsen, humørsvingninger og sløret tale. De, som får det, kan også være aggressive, mistænksome, meget jaloux og selvmordstruede, siger Ingunn Rise Kirkeby til vg.no.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En amerikansk undersøgelse har tidligere vist, at 112 af 224 adspurgte professionelle boksere havde hjerneskader.  

- Der er halvtreds procent med sikre neurologiske symptomer. Forsinkede skader hos boksere viser sig gerne efter 50 år. Hvordan det går med nutidens boksere, får vi at vide, efter de har passeret den alder, siger Ingunn Rise Kirkeby til vg.no.