Chokerende video: Her sparker journalist til flygtningebørn

Desperate og kaotiske scener udspillede sig tirsdag nær byen Roszke i Ungarn ved den Serbiske grænse, da hundredvis af flygtninge brød ud af en lejr på grund af utilfredshed.

Det skabte tumult og dramatik, da en stor mængde betjente satte efter dem ud over en mark.

Adskillige journalister og fotografer var sendt af sted for at dække den desperate situation. Men her valgte en kvindelig tv-reporter selv at blive en del af kaosset, da hun først spænder ben for en mand med et barn på armen og derefter sparker til både flygtende børn og voksne.

Reporteren Petra László fra det ungarske medie N1TV filmer manden med et barn på armen vriste sig ud af en betjents greb, man da han passerer hende under flugten, spænder hun ben for ham, så han lander på jorden med barnet klamrende til sig.

Derefter ser man hende blive skubbet rundt af horden af mennesker, da hun løber ind i menneskemængden. Her kvitterer hun med flere spark i maven på både børn og voksne.

Læs også: Han spyttede sig til berømmelse: Nu tager nettet stygt pis på ‘Manden på broen’

Videoen blev spredt til hele verden via sociale medier, og N1TV har nu taget konsekvensen.

I en meddelelse på Facebook skriver hendes chefredaktør:

- En N1TV-kollega opførte sig i dag helt uacceptabelt ved Roszke. Fotografen er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning. Vi betragter sagen som afsluttet.

Det er endnu ukendt, hvorfor Petra László reagerede, som hun gjorde.

Men i Ungarn lægger man ikke skjul på, at man mener, der bør være en strammere linje.

Således har den ungarske premierminister Viktor Orban udtalt, at han mener, det er en fejl, at flere europæiske lande har valgt at åbne grænserne for flygtningestrømmen.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip