Chokeret Stine Kronborg er gravid: 'Om jeg gennemfører graviditeten må jeg lige gå og tygge lidt på’

Skrevet af Sol Stoffregen

06/07/2016

Mest læste i dag

Der er blevet vendt godt og grundigt op og ned på Stine Kronborgs liv på det seneste.

I sidste uge begravede hun sin far, og i denne uge skal hun forholde sig til en positiv graviditetstest, fremgår det af den 37-årige kvindes blog hos Her og Nu.

Det var først, da den tidligere koreograf og nuværende bodybuilder lagde mærke til, at hendes mave bulede ud på en anden måde end den plejede, at hun fattede mistanke til, at hun kunne være gravid.

Læs ogsåRasmus Seebach skal være far: 'Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig'

- Jeg begyndte at regne tilbage og ja, jeg vil da gerne indrømme, at der har været et par episoder i år, hvor chancen for noget "mindeværdigt aktion" pludselig bød sig, og jeg var sprunget på uden at tænke. Lidt flovt når jeg ved, at jeg normalt er god til at bruge kondom, men siden jeg er kommet til Danmark har sex ikke været dét, jeg har tænkt mest på, og jeg har derfor heller ikke været forberedt, skriver Stine Kronborg, der for nylig vendte tilbage til Danmark efter et længere ophold i Australien.

Efter at flere sexepisoder uden beskyttelse i årenes løb ikke gjorde Stine Kronborg gravid, var hun sikker på, at hun ikke kunne få børn.

En prøve på det lokale sygehus i Nakskov, hvor Stine Kronborg nu bor, viste dog, at hun venter sig. Men hvornår barnet er undfanget, er straks en del svære at finde ud af, forklarer den veltrænede kvinde, der yderst sjældent har menstruation på grund af livsstil.

Læs ogsåHøjgravid Amalie: Vil holde baby hemmelig

Selom babyen er kommet som et stort chok for Stine Kronborg, der officielt er single, så er hun ikke afvisende overfor at beholde barnet.  

- Ja, lige nu er jeg sgu gravid. Det er lidt et mirakel, når jeg ved, hvordan jeg har behandlet min krop. Selvfølgelig spiser jeg mega sundt, men er da bekymret for om nogle af de andre ting, jeg har gjort, gør at baby ikke er sundt, men for fanden. Jeg har ikke vidst det. Om jeg gennemfører denne graviditet, må jeg lige gå og tygge lidt på, siger hun og tilføjer:

- Uanset hvad jeg vælger, er det en kæmpe beslutning, som kun jeg kan tage. Ja, jeg kunne bare have husket kondom, men sket er sket, og så må jeg tage den derfra. Jeg er overraskende rolig omkring situationen, så nu må jeg bare se, hvad scanningerne siger

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: