Chokmelding fra Athen: Græsk finansminister træder tilbage

Grækenlands finansminister, Yanis Varoufakis, træder tilbage. Det har han meddelt mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hans tilbagetrædelse kommer selv om et flertal af de græske vælgere søndag fulgte den græske regerings anbefaling ved at stemme nej til de internationale kreditorers forslag om besparelser og nedskæringer.

Inden afstemningen havde Varoufakis sagt, at han ville træde tilbage, såfremt vælgerne gik imod regeringens anbefaling.

Varoufakis har sammen med premierminister Alexis Tsipras stået i spidsen for den græske regerings forhandlinger med landets internationale kreditorer de seneste måneder.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV