Chresten efter X Factor-sejr: - Håber mit liv bliver normalt

Der var vild fest i Boxen i Herning i aftes, hvor denne sæsons vinder af X Factor blev kåret.

Chresten løb af med sejren foran Karoline, mens gruppen Wasteland blev sorteret fra i første runde.

Og den rolige mand fra den lilel by Bækmarksbro syd for Lemvig i Vestjylland håber nu, at al virakken ikke ændrer hans liv for meget.

- Jeg ved ikke, hvad der nu skal ske. Jeg har slet ikke tænkt scenariet igennem. Jeg håber, jeg kan få et forholdsvis normalt liv igen. Det har været vildt spændende at være med, men også rigtig hårdt. Det bliver dejligt at få ro på igen, sagde han efter sejren.

Selv var han meget overrasket over at det blev ham, og han blev da også lidt chokeret.

- Det føles godt at vinde. Det er en kæmpe ære og anerkendelse, men jeg er lidt i chok, lød det fra den glade vinder af X Factor 2013.

Nu venter så en række optrædender landet over - og masser af omtale i medierne i den kommende tid.

Så helt normalt bliver første del i hvert fald ikke.

Dagens Gossip

Dagens TV